Vær med

Du kan sende kommentarer til forslag til planen ved at benytte denne formular. Du kan også vedhæfte billeder, kort og tekst.
Du skal oplyse en e-mailadresse, da der sendes en kvittering på modtagelse af dit høringssvar.
Hvis ikke det er muligt at sende via denne formular, kan du sende til vejogtrafik@frederikssund.dk el. Frederikssund Kommune, Trafik og Ejendom, Torvet 2, 3600 Frederikssund








Hvis du har adressebeskytelse sæt kryds her






Dine kommentarer vil blive politisk behandlet, når høringsperioden er slut og offentligøres ved den endelige vedtagelse af planen.

Trafikplan

Sektorplan : Trafikplan : Projekter : Frederikssund motorvejen

Frederikssund motorvejen

Tanken om en motorvej mellem København og Frederikssund har eksisteret siden 1947 med den kendte ’fingerplan’ for vejene til og fra hovedstaden.

Formålet med Frederikssundmotorvejen er at aflaste Frederikssundsvej, der er en af de mest trafikerede veje i landet, som ikke er udformet som motorvej eller motortrafikvej. Det skaber massive bilkøer og forsinkelser i myldretiden. Dertil kommer et stort antal trafikuheld på strækningen. Motorvejen vil samtidig skabe sammenhæng med det øvrige motorvejsnet omkring hovedstaden og give en bedre og sikrere trafikafvikling i hele regionen.

Først i 2006 besluttede Folketinget at 1. etape af Frederikssundmotorvejen skulle bygges mellem Motorring 3 og Motorring 4. Denne etape åbnede i december 2011. Som en del af 1. etape blev rundkørslen ved J. F. Willumsensvej/Frederikssundsvej/Hørup Skovvej udbygget, så den er klar til at få Frederikssundsmotorvejen tilsluttet.

Den 2. etape - Motorring 4 til Tværvej ved Smørum - begyndte anlægsarbejdet i 2012 og i juli 2015 åbnede denne strækning.

Linjeføringen af den 3. etape fra Tværvej til Frederikssund ligger fast. Strækningen er på 25 km. I Frederikssund Kommune følger linjeføringen den eksisterede Frederikssundsvej som udvides fra 2 til 4 spor. Sideveje og overkørsler lukkes og omlægges.

Der er planlagt tilslutningsanlæg følgende steder i Frederikssund Kommune:

  • Ved rundkørslen i krydset J. F. Willumsensvej/Frederikssundsvej/Hørup Skovvej.
  • Ved Ågade.
  • Ved Vinge/Fjordforbindelsen.
  • Ved St. Rørbækvej/Udlejrevej/Svestrupvej.

Ved Strandvangen er der ikke planlagt et tilslutningsanlæg. Men Frederikssund Kommune ønsker et tilslutningsanlæg her, både af hensyn til trafikken fra erhvervsområdet ved Centervej/Pedersholmparken/Korshøj men også af hensyn til trafikafviklingen til/fra Vinge.

I perioden fra 1999 til 2002 blev der gennemført en VVM-undersøgelse. Og fra 2004 til 2006 blev der gennemført en supplerende VVM-undersøgelse. Den 15. december 2009 vedtog Folketinget ”Lov om anlæg af Frederikssundmotorvejen mellem Motorring 4 og Frederikssund.” I loven er der anført at motorvejen kan anlægges med det fornødne antal tilslutninger. Finansieringen afventer stadig en politisk afklaring.

 

 

Åbningstider

Mandag kl. 9.00 - 15.00
Tirsdag Lukket
Onsdag kl. 9.00 - 15.00
Torsdag kl. 10.00 - 18.00
Fredag kl. 9.00 - 14.00

Kontakt

Frederikssund Kommune
Torvet 2, 3600 Frederikssund

Tlf. 47 35 10 00

epost@frederikssund.dk