Vær med

Du kan sende kommentarer til forslag til planen ved at benytte denne formular. Du kan også vedhæfte billeder, kort og tekst.
Du skal oplyse en e-mailadresse, da der sendes en kvittering på modtagelse af dit høringssvar.
Hvis ikke det er muligt at sende via denne formular, kan du sende til vejogtrafik@frederikssund.dk el. Frederikssund Kommune, Trafik og Ejendom, Torvet 2, 3600 Frederikssund








Hvis du har adressebeskytelse sæt kryds her






Dine kommentarer vil blive politisk behandlet, når høringsperioden er slut og offentligøres ved den endelige vedtagelse af planen.

Trafikplan

Sektorplan : Trafikplan : Veje : Årsdøgntrafik

Årsdøgntrafik

Frederikssund Kommune holder øje med trafikken og laver derfor løbende trafiktællinger på kommunens veje. Tællingerne udføres ved, at to slanger lægges over vejen, og tællingerne foretages som regel i en uge.

Trafiktællingerne viser bl.a. antal af køretøjer som kører på vejen, typen af køretøjet (personbil eller lastbil) og køretøjets hastighed.

I 2015 blev der udført ca. 80 trafiktællinger på det kommunale vejnet, i forbindelse med både denne Trafikplan og Trafikprognosen for Frederikssund by. Dette har givet kommunens Vej & Trafik afdeling et indblik i trafikintensiteterne på det kommunale vejnet. I kortet nedenfor er trafikintensiteterne markeret på det klassificerede vejnet i kommunen. Årsdøgntrafikken angiver det gennemsnitlige antal køretøjer pr. døgn, som kører på strækningen.

pdf Årsdøgntrafik_i_Frederikssund_Kommune.pdf (4.8 MB)

Årsdøgntrafik-kort over Frederikssund Kommune. Årsdøgntrafik angiver det gennemsnitlige antal køretøjer, som kører på en strækning på et døgn. I kortet er de forskellige årsdøgntrafik-intervaller inddelt i forskellige farver og tykkelser.

Helt generelt viser kortet, at trafikintensiteterne er lave på landområder og bliver højere i byområder. For eksempel kan det ses, at i det sydvestlige Horns Herred er vejenes årsdøgntrafik maksimalt 2.000 køretøjer, hvorimod i den østlige side af kommunen er der Hørup Skovvej med en årsdøgntrafik på mere end 8.000 køretøjer.

Analysen viser også - ikke overraskende - at Frederikssund by er det sted med den højeste trafikbelastning. Størstedelen af de klassificerede veje i Frederikssund by har en årsdøgntrafik på mellem 4.000 og 8.000 køretøjer. Nygade er den vej i Frederikssund by med højest belastning, med en årsdøgntrafik på mere end 8.000 køretøjer.

I Slangerup bymidte er det Roskildevej, Brobæksgade og Kongensgade som har de største trafikbelastninger, med årsdøgntrafik på mellem 4.000 og 8.000 køretøjer. Hørup Skovvej er den mest trafikbelastede vej i kommunen, da den er bindeled til bl.a. Hillerødmotorvejen, som fører til bl.a. København. Vejen er desuden en tidligere amtsvej. Derfor er den også anlagt med en bred vejprofil og har kapacitet til at klare den trafik, som den bliver belastet med.

I Jægerspris er Færgelundsvej og Hovedgaden mere trafikbelastet end Møllevej, men dette forventes ændret med åbningen af den nye fjordforbindelse, hvor vi forventer mere trafik på Møllevej og færre på Hovedgaden og Færgelundsvej. Kulhusvej har en årsdøgntrafik mellem 2.000 og 4.000 køretøjer. Det er at betragte som en relativt trafikeret vej.

I Skibby er de to mest trafikerede veje henholdsvis Hovedgaden og Saltsøvej, med årsdøgntrafik på mellem 2.000 og 6.000 køretøjer. Både Selsøvej og Skuldelevvej har mindre trafik, med en årsdøgntrafik på mellem 1.000 og 2.000 køretøjer.

 

 

 

 

Åbningstider

Mandag kl. 9.00 - 15.00
Tirsdag Lukket
Onsdag kl. 9.00 - 15.00
Torsdag kl. 10.00 - 18.00
Fredag kl. 9.00 - 14.00

Kontakt

Frederikssund Kommune
Torvet 2, 3600 Frederikssund

Tlf. 47 35 10 00

epost@frederikssund.dk